Januar er måneden hvor vi går amok i slankekure, palæo, crossfit, rawfood, detox og meget andet for at øge vores velvære efter julens udskejelser
Men noget meget grønnere, lækrere og mindre besværligt kan også være med til at booste dit velvære i 2016
Så her kommer mine bedste tips til øget velvære, nemlig potteplanter YAY!
Det smukke billede har jeg lånt HERFRA
Udover at skabe en forbindelse til den smukke natur udenfor, og store skønne moder jord, giver indendørs planter en ordentlig omgang både fysisk og mentalt velvære
Det er et faktum at planter producerer den ilt du indånder, men de fungerer også som naturlige luftfiltre og fjerner skadelige stoffer og dampe som fomaldehyd, benzen og Xylen, sammen med dampe fra computere og printere, fra luften. De er det absolut bedste biofilter der fås, og planter hjælper også på luftfugtigheden, ved fordampningen fra bladene. Så alt i alt er de noget af det bedste og kønneste løsning på et bedre indeklima.
Udover de rent praktiske, men meget nyttige virkninger planter har, synes jeg at planter giver liv og sjæl til et rum, selv elsker jeg at leve sammen med de levende væsner som de er, her ser du et par glimt fra mit eget hjem, hvordan jeg har indrettet mig med mine grønne venner
1 En monster-stor Monstera i hjørnet af stuen bringer den tropiske junglestemning helt op i sofaen
2 En kaktus-skov i Kählers Botanica krukke, er god sammen med Hængeasparges, Asparagus densiflorus i entreén hvor der ikke kommer meget lys
3 Kongevin – Rhoicissus rhomboidea, er også en god plante i et nordvendt vindue, da den ikke tåler direkte sollys
4 Mit yndlingshjørne i stuen, med Hoya og Væddeløber – Chlorophytum comosum i hængepottre under loftet. Det er en fest at følge med i hvordan væddeløberen energisk og uophørligt sender nye planter udover kanten, så de er lige til at putte i potter og forære til en ven.
En Elephants toothbrush og en guldranke »Marble Queen«, gør hjørnet ekstra grønt og en Jasmin er ved at indramme vinduet
Vi bliver glade i låget af planter
Studier udført af NASA har bevist at det at vande, klippe og nippe dem, gør noget mentalt, som bla. afhjælper stress. Andre undersøgelser har vist at folk der arbejder på kontorer med masser af planter og grønt, har langt nemmere ved at koncentrere sig, end deres kollegaer der arbejder på kontorer uden grønt. Og efter som at vi i gennemsnit opholder os indendørs 22 timer i døgnet er et godt indeklima helt klart værd at gå efter.
Så bare det at være i selskab med alle disse grønne skabninger, er med til at booste dit velvære
Så hvad tænker du? skal du ud og købe grønne planter, eller er du allerede med på bølgen ?
KH og masser af grøn kærlighed
Dorthe
PSSSSSST!
HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag
Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have
Pingback: Tendenser 2016::: Det lille landskab - MeltdesignstudioMeltdesignstudio
Hej Dorthe,
Jeg ville høre, hvor du har den kongevin fra? Jeg har ledt med lys og lygte længe nu, uden held.
Mvh Christina
Hej Christina,
Jeg kan faktisk ikke huske hvor jeg har min kongevin fra, da den er menge år gammel.
Men spørg i din lokale blomsterhandler, eller plantecenter. De burde kunne hjælpe dig, om ikke andet, så med at bestille den hjem.
KH Dorthe