fbpx

Flowerfriday:::Vind en Lush & Lovely vase

Flowerfriday

Så er det (endelig) fredag , og fredag fejres jo allerbedst med blomster, så idag kan du vinde din helt egen Lush & lovely vase her på bloggen

Jeg kan hilse og sige at Lush & lovely vasen som jeg har designet i samarbejde med erik bagger a/s ser ualmindelig yndig ud, fuldt med blomster fra haven. Her har jeg fyldt den med skvalderkål, roser, storkenæb, fjerbusk, katteurt og hvad jeg ellers lige kunne falde over i haven.

Her er den med skvalderkål, storkenæb og et par lange frækkerter af vild clematis.

Du kan selvfølgelig også fylde den med lækre blomster fra blomsterhandleren F. eks. Stalks and roots, som her

eller her

Men sagen er den, at du kan fylde den med lige det du elsker aller mest, for du kan vinde din helt egen Lush & lovely vase, bare ved at skrive her i kommentarfeltet, hvilken blomst der er din yndlingsblomst, som du gerne så vasen fyldt med.

Vinderen bliver trukket i uge 26, og får direkte besked

Held og lykke,

Og ha´ så en rigtig dejlig weekend derude

Kram

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

34 kommentarer til “Flowerfriday:::Vind en Lush & Lovely vase”

  1. Magdalena Hermansen

    Liljekonval er min yndlingstblomst og selvom jeg skal vente til næste år så ser jeg de små duftende klokker i den fine vase 💐

    1. Hej Magdalena,
      Vi ved jo at alt godt er værd at vente på, det samme med liljekonvaller 😊
      Kh Dorthe

  2. Jeg vil fylde min smukke Lush & Lovely vase med hjertegræs, storkenæb, vild gulerod og smukke marguritter og lave en rigtig grøftekantsbuket i sarte farver☀️🌸

  3. Lone Schmidt

    Jeg vil elske at vinde den skønne vase og den skal fyldes med pæoner, storkenæb, vild røllike og skvalderkål. Rigtig god weekend 🌺

  4. Kære Dorte. Det er ik nogen nem opgave at pege på en yndlingsblomst, for jeg har mange, men jeg vil fremhæve en dem: Lodden løvefod. Den er fin til klip, farven er lækker lime og så er den så dejlig “ukrukket” i sit udtryk. Mh Karina

    1. Hej Karina,
      Ja lodden løvefod er uundværlig i haven, og det samme i bukketterne
      😊 kh Dorthe

  5. Studenternelliker. Men det bliver ikke fra haven. Min mand var nemlig så sød at fjerne ukrudt. VEL IKKE FRA DET FIRKANTEDE BED? jo da – der var en masse småt. Neeeeej – det var mine studenternelliker 😭 😭 😭. Kommunikation er så god en ide 😉😂😂😂. Men så kan der jo komme stauder, græs og andet godt i. Og mon jeg så ikke får studenternelliker næste år 🌞🌞🌞

    1. Hahaha, Åh altså…..
      Man skal ikke slippe manden løs i haven uden opsyn 😱
      Håber pp nye spændende ting i bedet
      Kh Dorthe

  6. Jeg ville lige for tiden fylde den med løvefod, pæoner, blomster fra alunrod og roser 🤗 💐

  7. Janni Riis Simonsen

    Wow hvor er den flot. Jeg vil elske at pynte den med Marguerite eller en masse syrener fra haven

  8. Jeg vil pynte den smukke vase med pæoner, roser og lodden løvefod, som blomstrer så smukt i haven lige nu.

  9. Pæoner og lodden løvefod er en skøn kombi. Det brugte vi til min søn og svigerdatters æresport ved deres bryllup for netop 10 år siden – iblandet brudeslør. Men ellers er alt fra haven skønt og jeg ville elske at fylde vasen med mine lækkerheder.🌺

    1. Hej lene,
      Sikke en fin historie, hurra for kærligheden, og for havens blomster.
      Kh Dorthe

  10. Hej Dorthe,
    Så fin og smuk vase 😍 den vil jeg elske og ha stående fyldt med calla’er 💞 ha det godt, kh Joy 🌸😘

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.