Bad news fra hønsegården
Det har taget mig en hel måned at tage mig sammen til at skrive det her indlæg, og det er med et meget tungt hjerte, og en del skæren tænder at jeg nu sidder ved tastaturet…
Familiesammenføringen
Måske fulgte du med på Instagram i forsommeren, da vores grønlægger Grethe var blevet skruk?
Man må jo ikke have hane i et villakvarter, så det var om at være kreativ, da hun nægtede at forlade redekassen. Så vi hentede ruge æg, lod hende ruge, fik desværre kun ÉN kylling ud af det da resten af æggene var dårlige, men hentede straks seks søde daggamle kyller og sneg ind under hende som erstatning for resten af rugeæggene, mens vi holdt vejret og håbede på det bedste. Og alle havde armene i vejret., da hele familiesammenføringen, til vores kæmpe store lykke, lykkedes under stor,stor virak.
Dygtig hønemor
Anyway, så var Grethe mor den dygtigste høne. Hun passede sine adopterede kyller præcis som en hønemor skal. Pustede sig op hver gang vi, de andre høns, eller andre potentielle farlige objekter var i nærheden, hentede dem alle ind under sine vinger ved et hvert tegn på fare, og lærte dem at spise alt hvad der ligner et lille korn, inclusive fregner og juveler. Så alt var faktisk rigtigt godt.
Kyller i hønsepleje
Da vi skulle på sommerferie var det nærmest med tårer i øjnene, at vi sagde farvel til de små, vel vidende at de ville vokse sig store og stærke, mens de blev passet af min veninde Charlotte. (som så i øvrigt udviklede sig fra at være en lille smule hønse-angst, til at være den mest omsorgsfulde hønemor og kyllepasser man kan forestille sig). Så kyllerne havde det skønt, og gensynsglæden var stor da vi kom hjem til de små. Især Vera, havde Smukke E tabt sit hjerte til, for Vera er en Orphington, og præcis lige så stor tyk gul og fluffy som en høne skal være, og absolut ikke til at stå for. Så langt så godt….
Besøg i fort knox
Vi har jo haft besøg af ræven et par gange, og har lært på den hårde måde, at Vanlæse ræven, er en snu og meget sulten rad, så hønsehuset var forstærket, som det rene fort Knox. Men alligevel….
Så traskede Jakob og jeg, en sommermorgen ud i haven med hver vores morgenkaffe, og satte os søvnigt i morgenstolene der er placeret op af hønsegården, for at vågne sammen medkaffe, kaglen og den smukke dag.
Og så slår det os, at der er stille i hønsegården….Alt for stille…
D- day i hønsegården
Det var ikke til at bære, vores rævesikrede hønsegård var, udover en hel bunke fjer, en halv dræbt høne og stakkels Grethe, der var blevet skruk igen, og (til hendes redning nægtede at flytte sig fra redekassen) aldeles gabende tom.
(advarsel, stærke billeder)
Når ræven er en ninja
Tænk engang, det ubehagelige bæst må altså være en form for Ninja-ræv , for jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at kræet var i stand til at kradse sig igennem taget på det lille hønsehus. Igennem tagpap og en plade af krydsfiner….Men det var hvad den havde gjort, og slæbt alle høns og søde kyllinger ud af gården og langt væk, med undtagelse af en halv høne og en hel bunke fjer.
Så det var en svær dag på matriklen.
Så sad vi der, tre høns og syv kyllinger fattigere, og mig grådkvalt og snerrende af den tarvelige ræv på samme tid. Grethe mor var selvfølgelig skræmt fra vid og sans, som den eneste overlevende, og Smukke E måtte håndfordre hende med korn og havegrønt, og snakke beroligende til hende, flere dage i streg, til hun turde bevæge sig ud igen.
Skruk igen, og så alligevel…
Efter en tårevædet omgang eder om ræven og et par meget dybe vejrtrækninger måtte vi lave en hurtig plan, og besluttede os for at hente flere nye kyllinger til Grethe, som plaster på såret (for hende og os alle sammen). Så Ella og jeg kastede os i bilen den førstkommende mandag, og kørte til Maxøe for at købe nye kyllinger. Men pg.a corona var der mangel på kyllinger, og vi fik tigget og plaget os til tre fine dunede eksemplarer, alle af racen Orphington. Og sådan startede det hele forfra….
Ny familiesammenførelse
Det skulle vise sig til vores store ærgelse at Grethe havde bestemt sig for IKKE at være skruk længere, den samme dag vi kom hjem med kyllingerne. Om end de var både små, fine, dunede, bløde og mega cute, gad hun dem ikke, og det tætteste vi kom på en familiesammenførelse denne gang, var som du kan se her over, at de lå og stirrede på hinanden efter nogle alvorlige hak fra mor Grethe, trods mange stædige forsøg. Og det bliver bittesmå kyller hverken varme eller trygge af.
Smukke E som rugemor
Så var der jo ikke andet at gøre end at Smukke E måtte agere rugemor, og behøver jeg at sige, at det havde hun ikke det mindste imod. Så nu har kyllerne været på weekend i sommerhuset flere gange, sagt hej til katten (som altid bliver meget forskrækket over de farlige kræ) og boet dels under Ellas trøje, sovet i hendes hår, studeret verden fra min skulder og bor nu i en papkasse i karnappen. Men nu er de heldigvis store nok til snart at komme ud i hønsegården.
Cute kylle billeder
JA det var så den lange og tunge historie, jeg ikke har fortalt før nu, da mit stakkels hønsehjerte næsten bristede denne gang.
Nu er du jo selvfølgelig gået glip at de kæreste billeder og film af de små dunede kræ, så jeg lover at opdatere med billeder på min story for den forløbne måned med kyllernes udvikling, hvis du har lyst til at kigge med, se bare her hvor nuttede de er…
Gå ikke glip af noget
Og HUSK at tilmelde dig at få blogindlæggene i din e-mail hvis du har lyst til det, for bloggen er flyttet, Læs mere om det HER. Der kommer snart nyt ang. workshops og vinterens nyheder, så stay tuned.
Så vil jeg bare håbe på en rævefri fremtid, en masse god hønse-karma, og ønske dig en skøn og dejlig weekend.
Kram
Psssst!
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have
Hej Dorthe, de snu ræve er altid en hovedpine, vi har prøvet det samme. Så vi har sat strøm omkring hønsegården i snude og potehøjde, altså hegnstrøm, indtil videre er det gået godt og håber også at det forsætter. Bare et forslag og ellers en hyggelig familiesammenførings historie I udøver, respekt for det ???
Hej Margit, Åh ja, den fandens ræv, strøm, det ved jeg sgu ikke, vi har både børn og kat der færdes omkring hønsene, så jeg overvejer en fælde ( ;
Håber på det bedste, og den overlevende Grethe mor kan finde ud af det med de tre nye der skal ud om lidt, Og så at huset holder denne gang.
Kram Dorthe
Ha ha Dorthe, det lyder lige som om at det er livsfarligt at nærme sig vores hønsegård, det er det slet ikke, det er kun strøm som bruges til at holde dyr inde på en fold, så det er ikke farligt på nogen måde. Når vi åbner hønsegården, render hønsene ud og ind uden problemer og både kat og børnebørn render også rundt. Årsagen til strømmen er, at ræven netop kan bide alting i stykker, tag, hønsetråd osv, hvad vi også har prøvet, vi også mange gange prøvet med en fælde, men næh nej, dertil er Hr og Fru ræv desværre for snu, der går kun pindsvin, katte og fugle i fælden. Men måske heldet vil tilsmile dig, hvem ved, håber det bedste for jer og hønsene ??
Hej Margit, Ja jeg synes det lød lidt vildt med strøm, men måske det er det der skal til. For nu skal jag altså ha krammet på den ræv ( der husker alt for godt)
Skøn weekend til dig
Kram Dorthe
Hej Dorthe.
Uhyggelig historie igen fra jeres hønsehus, det må have været en grim overraskelse I fik den morgen midt i morgenkaffen.
Du skrev i sidste indlæg om, at du ville ændre bloggen igen. Og hvor er det en god beslutning, ihvertfald for en læser. Så rolig en skærm at kigge på omend dit indlæg ikke var så rart.
Men tak for en god blog og Instagram. Altid hyggeligt at følge med.
Hilsen Lis
Hej Lis, Tak for dine søde ord, dejligt at du følger med her og der. Og ja, det er dejligt at slippe for alle de fortsyrrende reklamer.
Vi er ved et komme os over hønsehistorien, men er stadig forbløffede over hvor snu og stærk der ræv tilsyneladende er.
Håber på bedre og roligere tider i hønsegården
Kram Dorth
Hej Dorthe. Som nybagt førstegangsmor til fire skønne gokkere, er jeg helt rystet over din historie. Håber I får krammet på den ræv. Mh Karina
Hej Karina,
Åh ja, det er også barske sager.
Håber på at i bliver helt rævefri (ligesom jeg selv var de 7 første år) . Held og lykke med gokke-familien
Kram Dorthe
Det var godt nok nogle barske billeder fra rævens ubudne besøg. Men dejligt at der er en til at tage sig af de små søde kyllinger 🙂
Hej Simone,
Ja det er den barske natur, men Ella klarer det rigtigt fint, og kyllerne er nu store og fine ( ;
KH Dorthe
Åh nej, jeg har haft en lignende oplevelse, det var blot en mår, der havde været på spil. Alle fem høns slået ihjel og så videre. Jeg fik at vide, at det var en mår, da hønsene ikke var spist eller ædt af en blot slået ihjel. Det føltes SÅ unødvendigt, og de køre høns lå i forvrængede stillinger i hønsegården. Ikke det sjoveste syn at vågne op til – din situation mindede mig meget om det!
Løsningen blev et ekstra robust hønsehus med tidsindstillet låge, samt fem nye høns naturligvis, så ingen kan komme ind i nattens mørke :o)
Hej Helle,
Ja nogle gange kan det være en gruopvækkende sag at være hønseejer. Vi må huske på at det jo egentlig bare er naturens gang, omend det synes noget meningsløst, især når bæsterne ikke engang spiser op.
Godt du fik sikret dine kræ, håber på god karma i hønsegården ( ;
Kram og god weekend
Dorthe