(og lidt om transporttanker)
Fra Cold Hawaii til haven i Hune
Jeg har nydt hvert et sekund af septembersolen i weekenden, hoppet i havet både i Klitmøller og Blokhus, har spist KÆMPE stjerneskud i Hanstholm, kigget på stjerner og spillet minigolf på campingpladsen i Nystrup, drukket kaffe iført badesandaler og klapstol, set på surfere i vandet og hængt ud med hippier i Klitmøller, og set mere af Jylland den her weekend, end jeg har set i meget, meget lang tid.
Alt sammen fordi vi skulle prøvekøre en over 20 år gammel drøm, men mere om det senere, for jeg har nemlig også besøgt Haven i Hune, og den oplevelse vil jeg gerne dele med dig.
Måske har du kigget med på min story på Instagram hvor jeg allerede har delt lidt, men her får du en rundtur i den smukke have :
Fra vindblæste klitter til paradis
Haven i Hune ligger i en lille vindblæst by i Nordvestjylland, og det skal siges at, for en haveelsker, kan den del at Jylland godt betragtes lidt som en botanisk ørken, for her finder du ikke meget andet end klitter, marhalm og forblæste hybenroser. Jorden er sandet, vinden er ubamhjertig og der gror ikke ret meget. Så derfor er det en endnu vildere oplevelse at træde ind i Anne Just´s have i Hune.
Her er eksotiske planter, hække, roser, stauder, græsser, spejlbassiner, rislende vand, pergolaer, stramme strukturer og skøre indslag, så man tror det er løgn. Og det føles som en helt anden verden, af frodighed, eventyr og fortryllelse.
Kreativitet og haveglæde
For Anne og Claus, har brugt uanede mængder at kræfter og tid, på at rykke rundt på jorden, på at forbedre den med hestemøg, og for i det hele taget at skabe et miljø, der er helt anderledes end det originale. Højdeforskelle på flere meter, bakker og stier op og ned og rundt omkring i den frodige have.
Men sjovt er det, og der er ikke mange steder hvor der ikke er masser af detaljer, inspiration og ideér til at tage med hjem.
Du kan læse meget mere om haven i Hune lige HER
En gammel drøm prøves af
Som jeg skrev i starten, så har min mand og jeg sammen haft en drøm om at stikke ud i verden i det gode gamle folkevognsrugbrød (hvem har ikke det?), og den drøm fik næring da Jakob fornyligt skiftede arbejde, og vi nu er “frie” til at skifte bil efter 100 år med firmabil (og fordi folkevognsrugbrødet er kommet i en spritmoderne udgave der hedder VW California)
Men før man investerer i sådan en dyr sag, ville vi lige prøve den af først, for at se om den kan stå mål for alle drømmene, og derfor havde vi lejet en for weekenden.
Følelsen af frihed
Der er ingen tvivl om at følelsen af frihed er enorm, når man ruller afsted med bilen fuld af kærlighed og lige præcis det man har brug for, hverken mere eller mindre, og allemand var da også i højt humør, da vi satte kursen nordvest over.
Campingmama i topform
Mine elskede omkring mig, sokker i badesandalerne, kaffen i klapstol foran vognen, udsigt til havet, solnedgang i yndlingsfarver, det kæmpe smukke vesterhav…..Jeg kan ikke rigtig finde noget at klage over
og med den her vogn, kunne jeg sagtens blive en seriøs camping mama.
Når der KAN bades, så SKAL der bades, også selvom det er September og vesterhavet ser lidt farligt ud.
Forelsket
Jeg har brugt hele weekenden på at prøve ikke at kunne lide den, på at overbevise mig selv om at, den er for dyr, at den ikke kører langt nok på literen, at den ikke er Grøn/miljøvenlig nok, at den er for lille til 4 mennesker, at man ikke sover godt nok i den ( ja er kommet i den alder), at den er fuld af for meget lir og for lidt der virker…
Og det er overhovedet ikke lykkes jer er TOTALT vild med den…
Så nu må vi se om forelskelsen bliver en ulykkelig en af slagsen, om jeg parkerer den i drømmearkivet, finder en helt anden løsning, eller det hele får en happy ending ( ;
Men ha´nu en skøn weekend der ude, den bliver jo nok af lidt mere efterårsagtig karakter, end den forrige.
Hvad skal du lave i weekenden?
Og sig mig, sidder der mon nogen af jer derude, der har erfaring med små campere, eller VW California, der har erfaringer/viden og meninger i har lyst til at dele? så vil jeg rigtigt gerne høre om det
Kram