Traditionen tro, skal vi selvfølgelig have et indlæg om årets farve i blomster.
Hvert år udnævner Pantone en årets farve, og hvert år viser jeg farven i blomster ( ;
Og i år er årets farve …tadaaaa.
Jep….det er gul
Gul ER cool
Jeg har sagt det mange gange, og nu siger Pantone det samme, Gul ER cool.
Årets farve er landet på at være PANTONE 13-0647 Illuminating. Om farven skriver Pantone: ”Årets farve, Illuminating er en lys og munter, gul med funklende livlighed. En varmgul skygge gennemsyret af solenergi”. At farven hedder Illuminating, giver god mening, for det er netop det den gør, den lyser op så man bliver helt glad i låget.
”en levende gul, der øger bevidstheden og forbedrer intuitionen, og belyser vejen til den intellektuelle nysgerrighed, originalitet og opfindsomhed., mens den tilføjer et strejf af solskin og positivitet”.
Og til det kan jeg bare sige YES PLEASE…mon ikke vi alle har brug for en gang illuminating, oven på de her stramme tider.
Årets (pantone) farve i blomster
får du lige her:
Øverst til venstre: Solsikke ´Vanilla ice `, smuk og dejlig, med hele spektret af gul, fra creme til solskin. køb frø HER
Øverst til højre: Løvehale, Phlomis russeliana, er et musthave i haven. Det er en formidabel bunddækkeplante, har smukke lodne blade, de skønneste blomster, og virkeligt pæne frøstande. Jeg havde den med i min forårskrukkehave, som du måske så HER
Nederst til venstre , endnu en af mine favoritter, som jeg har i egen have er Kæmpe-Skælhoved- Cephalaria gigantea. Smukke fine hoveder som svæver på fine stilke henover det hele, læs meget mere om den HER. Den har i nogle år været lidt svær at få fat på men du kan købe den HER
Nederst til højre: En god gammel kending fra det jeg kalder ceruthaven, Ranunkelbusk, så fin med sine små gule blomster der ligner de fineste små kvaster, nem at have med at gøre, og en klassiker der godt kunne trænge til en tur i manegen igen, kan købes HER
Og så er der jo alle de andre, morgenfruer, ranunkler, craspedia, zinnia, stedmoder, Håret solhat, Echinacea purpurea, røllike, regnfan, tagetes , dagliljer, staudesolsikker og jeg kunne blive ved…
Sådan bliver du god til gul
Når jeg kommer rundt og snakker med folk i mit virke som havedesigner, må jeg stadig konstatere at den farve der er mest udskældt, og absolut ikke på ønskelisten, er gul, omend jeg alligevel altid prøver at snige den ind et sted. Gerne som en bleg måneskinsgul, som en blid start.
Men det er hermed slut mine damer og herrer, gul er cool, og den kan (heller) ikke undværes i haverne.
Har man det stramt over gul, kan jeg anbefale at starte stille og roligt med creme og måneskinsgult (som du kan se HER) det er smukt og blidt, og med tiden vil du være klar til en rigtig ”fuld knald på -gul.
Se bare her hvor smuk og opløftende gul kan være:
Billederne har jeg taget på Chelsea flowershow sidste gang det blev afholdt (før corona) i 2019. Her er cremegul, solgul, abrikos, laks og orange. En retropalette, der er godt på vej op af havebarometret igen. OG et godt designgreb er, at gengive farverne i havens tilbehør, som i puderne i sofaen.
Gul er uundværlig, vild og autentisk
Og der er selvfølgelig masser af mange flere, både stauder og sommerblomster i gule farver du kan more dig med, det er bare om at komme igang, gul kan ikke undværes i haven, slet ikke hvis du vil have det vilde og naturlige look. Se bare på engen, og grøftekanterne, der finder du den gule farve masser af steder.
Hvad tænker du om det , er du vild med gul, eller er den et NO-GO i din have?
Kram
Psssst!
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have