Det med at skabe rum i haven, er noget der ligger virkeligt mange på sinde, så jeg har besluttet mig for at lave denne her serie af how-to-do´s på udvalgte torsdage.
Så det er nu du skal pudse brillerne hvis du har kvaler med at få delt haven ind i hyggelige rum
Et af de rum i min egen have jeg bruger rigtigt mange timer i, er mit lille arbejds rum.
Jeg arbejder meget i haven, med at potte om og prikle ud, plante over i noget andet forberede artikler, blogindlæg og TV sager.
Og ligesom i boligen, har jeg også her i haven, brug for et værksted.
Jeg har brug for et sted hvor jeg kan have mine redskaber samlet, hvor jeg kan stable potter, bøtter og plantebeholdere, hvor jeg kan opbevare min opbindingssnor, min potterenser, mine planteskilte, spirebakker og alt det andet have-hejs jeg har fået skrabet sammen
Et sted hvor jeg kan rode og spilde jord og vand uden at det gør noget
Mod vest har jeg en smal strimmel have der ikke rigtigt bliver brugt til andet end gennemgang og brændeopbevaring.
Her mellem birketræer og brændestakke, har jeg monteret en europapalle på plankeværket. Den danner bagvæg og hylde, og en anden palle danner bordplade. Det halve af mit gamlehønsehustag er monteret som en lille overdækning, og her kan jeg så have (næsten) alle mine småredskaber og alt mit haveduttelut.
Og på den måde har jeg skabt et lille rum der helt klart opfylder et af mine (mange) behov for rum i haven.
Redskaberne er naturligvis eget design fra min kollektion af bæredygtigt havegear til den urbane gartner
Du kan købe det hos Nelson Garden eller i Silvan HEP!
Hvad er DIT yndlingsrum i haven?
PSSSSST !
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have