Ligeså skøn og hyggelig julen er, med alt sit pynt og glitter, ligeså, alt for meget bliver det i Januar.
Og når alt glitterpynten er pakket ned, og den sidste julekugle er lagt i kassen, gør det lidt ondt i mit havehjerte, at så mange smider det skønne træ ud, så derfor vil jeg gerne dele mine
5 tips til at genbruge dit juletræ
- Brug det til at vinterdække dine bede
Klip grene af træet og dæk dine bede. Har du højbede med urter, eller staudebede, kan du lægge grenene på jorden, gerne i et lag på 5-8 cm. På den måde vil de ligge og beskytte sarte vækster mod bidende kulde, og den fæle vind som den vi har idag.
- Lav jordforbedring i dine surbundsbede
Grangrene er den perfekte jordforbedring i dine surbundsbede. Klip de tynde grene af juletræet i små stykker, så små som du orker, men højest 5 cm lange, og læg dem i et godt tykt lag på jorden under dine rododendron, hortensia eller blåbær, de vil langsomt formulde og holde jorden sur og god.
- Pynt dine krukker
Har du krukker der ser lidt triste ud, så stik masser af gran grene ned i dem som bukettre, det ser smukt ud og pynter på terrassen og ved hoveddøren
- Brug det som optænding på bålpladsen
Er du vild med bål, i haven, så brug de tørre grene som optænding i vinterbålet, elle ri ude pejsen. Det dufter skønt, og en håndfuld af de tørre grene, sætter med garanti fut i bålet på rekordtid.
- Lad det pynte udendørs
Sæt hele træet udenfor et sted hvor du kan nyde det fra vinduet. Pynt det med lyskæder og pigeon æbler i snore og kugler med fedt og frø. På den måde kan du sidde indendørs og nyde fugle, lys og liv i dit juletræ
Og når julen er rykket udendørs, er det hele lidt nemmere, så må den egentlig gerne vare lige til påske?
God fornøjelse med at genbruge dit juletræ
KH Dorthe
PSSSSSST!
HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag
Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have