fbpx

Premiere::: Nyt haveprogram (Og vind biletter til CPH garden)

Jeg har glædet mig som en vanvittig til at fortælle om det her program, og ENDELIG har vi fået en premieredato, og lov til at fortælle løs om det YAY!

Så sæt et stort X i kalenderen mandag d. 20 Februar kl 2115, for der er nemlig premiere på programmet

En have i gave

Tv premiere En have i gave Foto Jeppe Melchiorsen TV2

Og grunden til at jeg er så begejstret er selvfølgelig fordi jeg brugte to varme måneder af sensommeren 2016 i selskab med gravemaskiner, gartnere og masser af søde TV folk, da vi optog programmet, og jeg glæder mig som et lille barn til at se resultatet af anstrengelserne, for sjældent har jeg været så træt, beskidt, svedig og udmattet efter en dags arbejde, som i de dage optagelserne stod på. Men det var en fest at få lov at bygge så flotte, fine og store haveforvandlinger rundt omkring i hele landet.

Ellen Nybo er vært programmet, og Knud Bundgaard og jeg skiftes til at tegne haverne der skal laves i programmerne.

Tv premiere En have i gave Foto Jeppe Melchiorsen TV2 A

Uden at afsløre for meget er her et par ?Behind the scenes?snapshot fra turen ?, og her får du hvad TV2 skriver om programmet:

TV 2 FRI giver ‘En have i gave’
I otte programmer bliver danskere overrasket med en drømmehave – simpelthen fordi deres nærmeste synes, de fortjener det. Fra mandag 20. februar kl. 21.15 på TV 2 FRI.

Vildnæs bliver tæmmet, kedelige græsplæner bliver nytænkt, og nordvendte forhaver lives op. Men bedst af alt; den uvidende haveejer bliver overrasket og overvældet af følelser, når hun eller han vender hjem efter to dage og ser den kæmpe forvandling!

I ‘En have i gave’ er der nemlig plads til de store følelser, når vært Ellen Nybo sammen med haveeksperterne Dorthe Kvist og Knud Bundgaard rejser Danmark rundt for at forvandle uoverskuelige jordbunker til hyggelige oaser. Du kan følge med i den rørende historie – fra tankerne bag de storslåede haveskitser og hele vejen igennem de lærerige processer, der giver masser af brugbare tips og tricks til selv at gå i gang med at bygge terrasse, plante ny hæk, skabe hyggelige uderum og stifte hundredevis af nye plantebekendtskaber.

Vores to haveeksperter, Knud og Dorthe, allierer sig med lokale teams af anlægsgartnere og flittige familiemedlemmer og venner, når de rejser rundt i alle kroge af landet for at gøre grønne drømme til virkelighed. Og hvert et spadestik bliver en kamp mod tiden, for de har kun to dage til at få haverne forvandlet. Sammen med vores vært Ellen Nybo følger vi hovedpersonerne og venter spændte på, hvordan gaven vil blive modtaget, når den intetanende ejer vender hjem og opdager den vilde forvandling.

GLÆD DIG! det bliver fuld af vilde forvandlinger, Masser af haveideer, sol, sommer og grønne tips i læssevis.

Og hvis der skulle sidde nogle og bande over ikke at kunne se TV2 FRI, så kan jeg afsløre at der kommer en lidt kortere version af programmet på hovedkanelen i løbet af sommeren HEP!

Jeg håber du kigger med ( ;

KONKURRENCE!!!

a

Og så kan du godt pakke kamera, notesbog og stråhat, for hver måned fra nu og indtil Juni, kan 2 heldige læsere hver vinde:

2 biletter til CPH garden og en havedagbog fra Haveselskabet

Alt du skal gøre er at:

1) Like bloggen på FB (det kan du gøre lige HER)

2) Skrive i kommentarfeltet her på bloggen, hvad du håber på at blive inspireret til, ved at komme og se min og de andre showhaver på CPH Garden (læs mere HER om showhaven)

3) Følge Meltdesignstudio på Instagram (lige HER)

Så trækker jeg lod, og finder to vindere i slutningen af både Februar, Marts, April og Maj.

Tjek alt om CPH garden ud lige HER

Det var alt for idag, og mon ikke der er nogle der skal have sig en sneboldkamp lidt senere på dagen ?

 

KH og snevejrskram

Signatur Dorthe

 

 

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

26 kommentarer til “Premiere::: Nyt haveprogram (Og vind biletter til CPH garden)”

  1. Rikke Hyldgaard

    Jeg har aldrig været må havemesse. Det står dog højt på min personlige ønskeseddel. De vi flyttede i hus med have, gik det meget hurtigt op for mig, at jord under neglene er den bedste terapi man kan drømme om. Jeg har selv bygget vores have op fra bunden, og håber at finde inspiration til sammensætning af forskellige blomster til mit staudebed. Jeg håber også på, at få tips til nye skæve indslag itil haven, og se de sidst nye have trends. Jeg håber inderligt på, at vinde billetterne til CPH garden.

  2. Tina Aagesen

    Uhh hvor spændende med udstilling og tv program. Jeg vil gerne inspireres til dufte og farver til små haver (f.eks. Altan have og kolonihave).

  3. Louise FB / BlackKBH

    Jeg håber at der er noget om små hyggehaver med plads til lidt urban gardening. Men vil generelt bare gerne se en masse grønne ideer samlet et sted af folk som brænder for det ?

  4. Spændende med sådan en haveudstilling. Håber på at få mange spændende idéer med hjem så jeg kan få lavet min egen kedelig have mere spændende.

  5. Vibeke Lippold

    Det kunne være super fedt at vinde billetter til CPH Garden! ? Jeg elsker at lave have og få inspiration til nye ting i mit haveunivers, så det ville være toppen at komme ind og se hvad du og alle de andre havedesignere har fundet på.
    Mange hilsner Vibeke

  6. Jeg håber at få inspiration til grønne vægge eller have-rumdelere der ikke bare er en grøn hæk eller et plankeværk. Og også meget gerne terrasseindretning med møbler, krukker og bling? glæder mig til at se haveshow i dk. Hvor er det en god idé!

    1. Hej Cecilie,
      Ja, det er en rigtig god idé med et haveshow i DK, det er vi mange der har ønsket os ( ;
      Jeg er sikker på at der vil være masser af inspiration til både vægge, indretning og have-bling ( ;
      KH Dorthe

  7. Hvor er det spændende. Jeg håber på en masse inspiration til endnu flere blomster i haven, til ruminddeling, cottagegarden, staudebede, skærehave og køkkenhave. Jeg glæder mig??

    1. Hej Jane,
      Du kan godt begynde at glæde dig, både til CPH garden, og til haveprogrammet, for de er fulde af det du ønsker dig (o;

      KH Dorthe

  8. Susanne Persson

    Aiii det vil jeg rigtig gerne vinde .?… jeg mangler inspiration til “rum i haven” … “haver i haven” .. “hyggekroge” og jeg kunne blive ved ?

    1. Hej Susanne,
      Det lyder som om min nye bog godt kunne være noget for dig. Så hold øje her på bloggen, mon ikke jeg laver en konkurrence i Maj hvor man kan vinde den, hel frisk fra trykken ? ( ;
      KH Dorthe

    1. Hej Jytte,
      Der skal nok blive lejlighed til at få fyldt dit bed ud med masser af ideer, til CPH garden ( ;
      I mellemtiden kan du kigge forbi min hjemmeside under den fane der hedder Blomsterbed to-go! der er også et par ideer til forskellige bede.
      KH Dorthe

  9. uhh den havedagbog har stået på min ønskeliste længe, og biletter har jeg ikke fået købt endnu så du rammer spot on. Tillykke med det nye have program, jeg havde gerne set en ny runde af Danmarks smukkeste haver eller noget ligende, men den her type programmer er nok mere salgsbare, og vi siger jo aldrig nej tak til nye Danske haveprogrammer, i er jo et skønt team, så jeg glæder mig. Jeg glæder mig virkelig også til CPH garden, og jeg forventer virkelig at blive inspireret ud til fingerspidserne. Jeg kunne godt tænke mig at se frække plante sammensætninger, bæredygtighed, natur inspireret haver med plads til dyrliv, lækkert design til udeliv, og skønne stauder og prydgræsser. jeg kunne godt tænke mig at blive provokeret lidt, så jeg får noget med hjem og tænke over, og jeg føler mig helt tryk ved at i sagtens kan leve op til mine ønsker;-)

    1. Hej Jeannett, Det glæder mig at du synes om ideen med bogen ( ; (som jeg netop er ved at lægge sidste hånd på i disse dage) Du har helt ret ang. haveprogrammet, der synes at være lidt bedre salg/seertal i det når der er en aller anden form for konkurrence element eller følelseshalløj i programmet. Men jeg kan love dig, at der udover følelserne, bliver lavet nogle rigtigt fede haver og masser af tips og ideer, men lad mig vide hvad du synes om programmet, når du har set et par afsnit ( ;
      Og jeg tror at jeg kan opfylde næsten alle dine ønsker der, i min CPH have, så HUSK at komme forbi og hilse på til messen.
      KH Dorthe

  10. Hvor er det spændende – både med tv-programmet og CPH Garden 🙂 Jeg vil gerne til havemesse og inspireres til endnu flere ting i min lille have, og så vil jeg meget gerne se den have, som du skal lave 🙂 Det bliver spændende med en havemesse på/i dansk jord 😉

    1. Hej Gitte, Jeg vil glæææææde mig til at du kommemr og ser min have (o; og jeg kan love dig at der bliver masser af inspiration at hente
      KH Dorthe

  11. Jytte Frederiksen

    Hej Dorthe
    Jeg håber meget jeg kan få inspiration til min forhave, som er næste 20 meter lang og 2 meter brev. I bunden er mange Helleborus og hostaer, men jeg mangler spændende bunddække (er ikke vild med storkenæb i store mængder). Glæder mig til at se haven i CPH.
    Mange havehilsner
    Jytte

  12. Jeg glæder mig til både tv udsendelsen og CPH Garden Show:) og jeg håber at få inspiration til plantesammensætninger, rum i haven og bæredygtighed, men også få inspiration til nyt, som jeg ikke kan forudse:)
    Mange hilsner
    Susanne Jensen

  13. Karina Kaas Steensen

    Jeg håber at få inspiration til at indrette nye spændende uderum – ikke kun her hos mig selv – men også til at give videre når vi tager rundt i det danske land og afholder Events hos vores forhandlerteam

    Det bliver fantastisk med Danmarks største havefest til juni – glæder mig

  14. Sandie Johnson

    Hej Dorthe,

    Jeg er novice indenfor haver, men jeg er blevet fuldstændig bidt af den verden indenfor det sidste år, og jeg er så småt gået i gang med at planlægge hvordan min allerførste have skal se ud. Jeg ser alt hvad jeg kan af haveprogrammer! Men allermest dig, Allan Titchmarch og Monty Don :-)Jeg lærer SÅ meget!

    Jeg vil rigtig gerne inspireres noget mere, og er selv meget spændt på det nye koncept a la Chelsea Flower Show, og håber meget på at komme ind og se CPH Garden.

    VH Sandie

  15. Hej Dorthe vi er en gruppe pårørende , der er blevet valgt til en gruppe , der skal forny en have ved et lille gammelt plejehjem i Fuglebjerg,vi har fået penge fra en fondt, til en smuk have med blomster og en sansehave, vi har jo nok ikke penge til det hele på en gang og derfor er det nødvendig med en plan ,at arbejde efter ,der er mange fine ting i haven der skal blive,og der er mange ider, vi har brug for en der kan lave en plan til os ,kunne du afse tid til det og gerne en pris håber meget at høre fra dig vh Anni Toftum

    1. Hej Anni, jo det kan jeg godt hjælpe med. Men vil du være sød at skrive en mail til mig, med det hele, på dk@meltdesignstudio.com, for ellers går der helt kludder i mit bookingsystem ( ;
      På forhånd tak
      KH Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.