Jeg synes det kan være lidt svært at finde fint noget til krukkehaven der passer mellem de sidste sommerblomster, og alle julesagerne.
Så hvis du ikke er helt parat til grantræer og juleroser så kig med her, for der er kommet en superlækker plantenyhed der kan lige præcis det jeg leder efter, nemlig at blomstre så fint lige nu.
Sentblomstrende staude
Saxifraga cortusifolia, stammer fra Japan og Kina. Den har store, runde, langstilkede blade og hvide, stjerneformede blomster i pyramideformede klaser for enden af de 30-40 cm høje, røde stængler. Den blomstrer først i september, og den foretrækker humusrig jord og halvskygge, og bør vinterdækkes med grangrene.
Jeg synes den er virkelig sød, den fås både i hvid, rosa og pink, og fås i plantecentre landet over, (spørg efter den hvis du ikke kan finde den, den kommer fra Gartneriet Pedersen).
Jeg er tosset med dens stjerneformede blomster og dens glade væsen, der lyser op lige nu hvor resten af haven gradvist besvimer om ørerne på mig.
Som staude står den med et smukt løv hele sommeren for så at blomstre i efteråret med smukke asymmetriske blomster i en fin åben skærm.
BONUS INFO
Du kan også bruge den indendørs, og som potteplante er den en lækker specialitet med fin holdbarhed og kan med fordel udplantes i haven efter endt blomstring.
KH og mandagskram
Psssst!
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have
Ja, det er en fin staude. Jeg kendte den ikke,- og jeg er ovenikøbet faglært gartner, men stødte tilfældigt på den i temahaverne i Appeltern i Holland i august måned i år, hvor den stod i deres plantesalg. Jeg faldt for bladenes farve og facon og købte den med hjem. Plantede den i en større krukke og pludselig stod den med de fineste hvide stjerneformede blomster. Dejligt med blomster på denne årstid. Den vil uden tvivl blive meget populær i årene fremover.
Hej Lis, Tak for din lille fine historie ( ;
Ja det er en dejlig plante, og den vinder helt vildt med sin blomstring lige nu. Mine planter er lavet hos Gartneriet Pedersen i Jylland, måske du kender det?
KH Dorthe