fbpx

Glædelig jul::: Og tak til dig

Jeg ønsker dig og dine
en rigtig dejlig jul, og et fabelagtigt ( grønt) og lækkert 2018

Jeg håber at julefreden er ved at sænke sig hos dig, og tiden er inde til at skrue ned for blusset så du kan komme hjem og julehygge med dine kære.

Her på tegnestuen nærmer tiden sig hvor computeren skal holde en lille pause, og der skal ryddes op på tegnebordet.

Jeg glæder mig lige så stille til der skal ild i pejsen, familie omkring bordet, gløgg i kopperne, og vi skal sætte tænderne i nogle af de enorme mængder af konfekt og kager der er blevet produceret her på matriklen i den seneste tid, og jeg ønsker det samme for dig.

Men når jeg nu sidder her og tænker over året der er gået, fyldes jeg med glæde og taknemmelighed, og en stor trang til at sige TAK….

2017 har været super spændende, først med CPH garden, som skabte alt den have kærlighed og røre i vandene som jeg kunne ønske mig, på min mission med at give have verdenen et spark i R****.

Det var fantastisk for mig at møde så mange af jer  i virkeligheden, dejligt med alle de krammere og al den hepning jeg fik fra jer som jeg mødte “in real life” ved haveshowet, og alle jer jeg har mødt senere, enten ude i jeres haver eller rundt omkring, som har givet mig jeres søde og fine kommentarer og gavmilde kram som feedback på haven.

Det var dejligt at kunne inspirere så mange, og ikke mindst var jeg overrasket og taknemmelig over hvordan haven tilsyneladende rørte folk meget dybt, tænk at kunne gøre det med en have

jeg kunne ikke ønske mig noget større, af hjertet tak.

TAK, til alle jer der følger med i mit arbejde, og jer der har vist interesse for min nye bog, Sådan skaber du RUM i din have, som udkom lige til åbningen af CPH garden, og blev fejret med solskin, bobler og masser af kærlighed, det var så dejlig (og travl) en dag.

OG tak til alle dem der kom og julehyggede til julekranseworkshop, det var fantastisk, og en perfekt måde at skyde julen igang på. Det er altid en stor fornøjelse for mig at møde jer blog læsere ude i den virkelige verden.

Det med at sidde bag tasterne og ikke helt vide hvem der er på den anden side, er stadig mystisk for mig, og det er til stadig overraskelse og begejstring at møde jer og finde ud af hvor mange der i virkeligheden følger med, TAK for det.

Tak fordi du læser med her, og følger mit grønne univers, og TAK til mine kunder for  at være verdens sødeste. Det er mig altid en fornøjelse, og en tilfredsstillelse at få lov at hjælpe jer med at lave jeres have drømme om til drømme haver.

Oven i alt dette, bød 2017 på et bjerg af have planer, styling opgaver, skriveopgaver, foredrag, og møder med dejlige mennesker.

-Nå ja, så var der jo også premieren på haveprogrammet, “En have i Gave” som jeg havde designet haver til, som blev vist både på Tv2 Play og Tv2.

Og  der var også plads til at sætte første spadestik til nye super spændende projekter, der ser dagens lys i 2018, og som jeg glæder mig til at dele med jer.

Så alt i alt har det været hæsblæsende år, med mange spændende opgaver og nye projekter.

 

Men endnu engang TAK fordi du læser med her, og følger mit grønne univers

jeg glæder mig til at dele endnu flere grønne ideer, drømme og tips med dig i 2018.

 

Hermed en julehilsen fra mig (og min husmodel)  med ønsket om en rigtig dejlig jul til dig og din kære familie.
KHog julekram
 PS og HUSK at det idag er vintersolhverv, hvilket jo betyder at dagene igen begynder at blive længere YAY!

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.