fbpx

DIY::: Fredags ideér med forårsplanter

Regnen trommer på min rude, og uden at jeg har lagt mærke til det er Januar blevet til Februar.

Men det gør desværre ikke dagen mindre grå, så nu skal der skrues op for indendørsglæderne, og puttes forår i alle vindueskarme, mens vi venter på bedre tider.

Så derfor får du her en lille DIY, nemlig

Fredagsidéer med forårsplanter

Det er ideér af den simple slags, som du kan lave på få minutter uden de store armbevægelser.

Her har jeg plantet en lille forårs have i et terrarium fra Søstrene Greene.

  • Lag et stykke plastic eller staniol i bunden
  • ryst lidt af jorden af dine forårsblomster (jeg har brugt Krocus, men perlehyacinter eller mini iris kan også bruges)
  • Pak klumper af pudemos omkring planterne (måske har du noget tilbage fra jul) så det dækker for jorden
  • Nyd din lille forårshave

Her har jeg sat perlehyacinter i drivhus:

  • Plant dine perlehyacinter i en smuk potte ( denne her er fra Bgreen)
  • sæt den på en smuk tallerken eller et lille fad
  • Sæt en glasklokke henover
  • Nyd de små blå klokker springe ligeså langsomt ud

Og her er den klassiske, forårsløg i glas.

Du kender sikkert hyacint glassene, men de fås også som krocus-glas og Amaryllisglas. Mine krocus glas er nogle jeg har haft i flere år, og hvor de kommer fra husker jeg ikke mere.  Amaryllisglasset er designet af Stilleben pigerne, og fra Holmegaard.

I krocus glassene kan du sætte alle de mindre løgplanter, perlehyacinter, iris, vibeæg osv.

  • pil forsigtigt løgplanterne fra hinanden
  • ryst jorden af
  • Vask rødderne helt rene
  • fyld glasset med vand
  • sæt dine løgplanter i glassene
  • Drøm dig til forår i lange baner

Og ha´så en aldeles dejlig weekend derude ( ;

Kram

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.