fbpx

Byhaven, kål kartofler og kærlighed- et fordrag om urban farming

Byhaven – kål, kartofler og kærlighed

Med udgangspunkt i bogen Byhaven – kål, kartofler og kærlighed, fortæller Dorthe Kvist om haver i byen, om Urban farming, og om at dyrke sit eget grønt selvom man måske ikke har en have i traditionel forstand, men ’kun’ en altan, tagterrasse eller gårdhave.

Et foredrag, der er sprængfyldt med ideer og anvisninger til, hvordan man som byrotte også kan være bonderøv, og hvordan man indretter sit urbane uderum – på vægge, tage, altaner og gesimser.

Foredraget er en kommentar til den kæmpe trend, der er indenfor Urban farming.

Ca 50% af verdens befolkning bor i storbyer, og de vil også være med på den store bølge med at dyrke selv. Så dette oplæg er inspiration til, hvad man kan dyrke på begrænset plads, anvisninger på hvordan man gør, og masser af ideer fra funky altaner til byhave-fællesskaber og street-gardening.

Kan man have høns på taget og tomater på cykelskuret?

Hvordan laver man  en fælles byhave i den lokale park ?

Er det farligt at dyrke grøntsager i byerne ?

Hvad er perma-kultur?

Kan man dyrke salat i tagrender?

Hvilke klatreplanter kan vokse i skygge?

Og hvordan dyrker man jordbær på væggen?

Alt dét og meget mere vil du få svar på. Og du vil få oceaner af inspiration til at tænke ud af boksen, og til hvordan du kan dyrke blomster og grønt – også på de ikke så indlysende steder.

Vi ser på globale tendenser, og på hvordan de bliver lokale. Og du bliver klogere på, hvad der sker med det urbane uderum ude i verden, og hvordan vi tager det med os hjem på egen altan.

Varighed: 60 min. eller 2 x 30 min.

Dorthe Kvist

Forfatter, havedesigner, stylist og trendspotter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.