fbpx

DIY:::Jul i altankassen

Som altanentusiast og havenørd, får jeg meget ofte spørgsmål omkring hvad man kan have i sine altankasser om vinteren?..

Det kan umiddelbart også være svært at vide hvilke planter der kan tåle frost og hvilke der ikke kan. Og samtidig synes mange at det der findes af stedsegrønne planter hører mere hjemme på en kirkegård end i en altankasse?

Det er jeg heldigvis ikke enig i

Jeg har været på rov hos planteskolen (og lidt i min køkkenhave på taget af garagen)  og fundet smukke stedsegrønne til altankassen. Her har jeg lavet en kasse som er smuk og sølvgrå i sine farver:

Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 1Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 2

Den indeholder : en blød Pinus Pinea ?silvercrest?gran, sølvblad, sølvtråd, hvid lyng, sukkulenter og en smuk opstammet koreanskdværggran ?Blauer eskimo? til at give lidt højde til kassen.

Vær opmærksom på at sukkulenterne ikke tåler hård frost da de tykke blade er meget væskefyldte.

Vil man have det lidt mere julet i sine farver har jeg også lavet en rødlilla kasse :

Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 9Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 7Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 8

I den rødlige kasse er der lilla sukkulenter, skimmia, to forskellige slags lyng, en krybende enebær og en opstammet dværgfyr.

Nu kan du nok regne ud at jeg er glad for opstammede ting i kasserne for at give højde og lidt dynamik i kasserne. De opstammede planter er også super smukke om sommeren med masser af kravlende tallerkensmækker i bunden,morgenfruer eller nogle andre sommerblomster.

Juli altankassen foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 13

Og for den køkkenhave-glade, har jeg lavet en julesæk fyldt med det jeg kunne finde på taget af min garage, for der har jeg min køkkenhave. Og noget af det der stadig står så smukt deroppe er palmekålen.

Den har jeg plantet i min hjemmelavede plantesæk, (som du kan få opskriften til i min bog Byhaven, kål, kartofler og kærlighed) sammen med hvad jeg ellers kunne finde rundt omkring i haven.

Den indeholder:

Palmekål, to slags efeu, mynte, sølvtråd, en lilla julerose og cedercypress

 

Så håber jeg at du har fået inspiration til, og mod på at lave flotte fine og julede altankasser (o;

 

Hvad har DU i dine altankasser ?

 

PSSSST!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest

eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrevog få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.