[facebooklike]
Jeps! så kom efterårsferien, og hvis du sidder og vrider din hjerne med hvilke krea projekter du skal lave med dine unger er her et godt bud.
Udover at den skønne kreation kan smykke din ude væg, får du plus på klima/miljøregnskabet for at gøre noget for biodiversiteten og være god ved dyrene (;
Biodiversitet betyder mangfoldighed i naturen, og det er på et vist plan, grundlaget for vores eksistens.
Især i byerne kan det være svært for alle arter at finde det rigtige miljø at leve i, så derfor kan man hjælpe dem lidt på vej ved at lave små labre steder, hvor f.eks. insekter kan bo. Insekter er vigtige, fordi det som bekendt er dem, der bestøver de forskellige planter, som vi dyrker, og hvis planterne ikke bestøves, kan de ikke bære frugt og formere sig.
Derfor kan det betale sig at betragte insekter som en hyggelig nødvendighed, og det kan da også være ganske beroligende med brumbassers summen og sommerfugles flaksen.
Det skal du bruge
En sav
En grensaks
Udendørs trælim
En bogkasse (her er en i bæredygtig bambus, jeg engang har købt i et supermarked)
Grankogler
Pinde og grene i forskellige tykkelser, gerne nogle der også er hule
Sådan gør du
Sav eller klip grene og pinde i samme længde som kassens dybde.
Fyld grene, kogler og ting ind i kassen, lim evt. nogle af dem fast til kanterne eller hinanden.
Fyld kassen helt ud og sørg for at pinde og kogler sidder helt i spænd i kassen.
Sæt kassen op på væggen på altanen, eller hvor du vil have den.
Og vent så på at biller, bier, sommerfugle og andre hyggelige væsner checker ind på hotellet.
Voila ! Sjov for børn??
Opskriften er fra min bog ?Bliv ven med din have? som du kan købe lige HER
God efterårsferie