Jeg er muligvis den der er kommet senest igang med forspiringen i år, for på det tidspunkt hvor jeg normalt plejer at have travlt med frø og spirebakker, lå jeg nemlig og kiggede op i en kokospalme?.
Men uanset hvad, så er det hos mig, ihvertfald , blevet tid til at potte tomaterne om
Så hvis du ikke allerede har fået det gjort, så får du en lille mini guide til det her:
Jeg har både tomater, majs, agurker og mange andre ting der står i mine spirebakker, rootmasters og små avispapirspotter, og er ved at vokse ud af det hele.
Hvis dine planter er meget lange, og hvis rødderne er på vej ud af potterne, som du kan se på billedet herover
og i særdeleshed hvis dine planter er blevet så store, at de er ved at blive lidt gule i farven
SÅ er det tid til at potte dem om, så de kan få lidt mere næring
Tag forsigtigt planten ud af potten/spirebakken/rootmasteren, og træk ligeså stille planterne fra hinanden, hvis der som her på billedet er flere planter i samme klump
Hold, museforsigtigt, i bladene på planten når du flytter den
Man har automatisk lyst til at holde på stænglen, men det er denne der skal suge vand og næring op til planten, så hvis den bliver klemt eller knækker er det noget møg. Planten kan langt bedre klare et klemt eller knækket blad
Sæt forsigtigt planten ned i den nye større potte
Hvis du har forspiret i papir potter, ligesom jeg har gjort med mine majs, så sætter du bare hele balladen ned i den større potte
fyld derefter op med god plantejord og pres jorden let til omkring planten
Og så vil planterne bare gerne tilbage i vindueskarmen, have en god omgang vand, og masser af lys
Og det samme gælder for alle de andre labre spirer, som f.eks. rødkålen her
God fornøjelse med at potte om
KH Dorthe
Psssst!
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have