fbpx

Havetips:::Forårshaven

Det er nu det hele sker, og selvom der dryssede snefnug ned foran mit vindue for kort tid siden, kan man kan nærmest sidde og se de nye blade folde sig ud på æbletræet, og tulipanerne vokse sig op af jorden. Forårshaven er fuld af mirakler, og her får du nogle af de smukkeste i forårshaven?Havetips De smukkeste i forårshaven Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Min have er mest grøn og blå for øjeblikket, og det skyldes oceaner af den himmelblå Kærmindesøster, som jeg er så glad for. Ikke nok med at den er supernem, smuk som en sommerhimmel og selvsår som en tosset, men så er den også en rigtig god bunddækkeplante, der klarer at holde det meste ukrudt i skak.

Tusinder af lyseblå skilla, står på spring, dem arvede fra jorden og den gamle dame der havde boet her før mig, og om lidt lyser de hver et bed og hver en krog af haven op, til min store begejstring.

Og se nu der, den cremegule narcis ´Thalia´ som jeg tilsyneladende har lagt oceaner af i det hvide bed, og under blommetræet i efteråret. Alle sammen her de et fint ekstra hoved, Hva´be har?sir´jeg bare, det var en forårssmukhed der var værd at vente på ( ;

Muscari køber jeg i massevis i små potter om foråret, og husker at grave ned såsnart de er afblomstrede, så nu dukker de op hist og pist, og er blå så man tror det er løgn.

Anemoner i krukker, og Judaspenge som har deres eget liv i haven. Sidste år op af garagen ved den store figen, i år ved de frodige bambus ved terrassen, smuk er den i pink som til fest.

b

Her er Narcissen Thalia i selskab med limehvide tulipaner, og hvide vibeæg, og kærmindesøsteren har party-crashet det hvide bed, selvom det egentlig var en lukket fest.

Havetips De smukkeste i forårshaven Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 1

I drivhuset udspiller der sig også mirakler der skal blive til skønheder lidt længere henne på sommeren. Jeg havde glemt et par stængler af nogle kæmpehortensia jeg havde tilovers fra min julekranseworkshop, der stod de, i en krukke med gammelt vand, blomsterne var blevet brune, men knopperne var grønne. Så jeg stak dem i en potte med jord, og nu gror de lystigt.

Jeg er spændt på om de engang får enorme blålilla blomsterhoveder ligesom de havde dengang hvor jeg købte dem afskårne på torvet i November.

Forårshaven er så fuld af fine mirakler?

Nyd det, hvert et sekund

 

KH

Signatur Dorthe

1 kommentar til “Havetips:::Forårshaven”

  1. Det er skønt med noget farve her på denne tid af året, jeg kan slet ikke få nok. Vi lagde ca 6000 løg i efteråret og de er virkelig på vej nu. Mine Thalia er dog ikke helt sprunget ud endnu, det er koldt herover i Midtjylland, men de er godt på vej. Til gængæld har jeg rigeligt af de blå farver, lige rigeligt faktisk. Vi havde nemmelig lagt 1000 løg som vi troede var allium Sphaerocephalon her i efteråret, men det vidste sig desværre at vi havde fået de forkerte løg, det er så Mascari i stedet. Nu går vi så og overvejer om det er bliver fint med et tæt langt blåt bed eller det bliver for meget, om det fungerer fint som bundække, eller om mine ellers så robuste græsser, Hjortetrøst og forskellige Persicaria kan klare presset. Nu må vi se, jeg ville nok helst have haft et bed med blandet løgvækster, så måske jeg fjerner nogle af dem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.