fbpx

Julefred og verdens bedste kage

(snup opskriften)

Julefred og verdens bedste kage

Julefreden er så småt ved at sænke sig her på tegnstuen, og det giver mig lige tid til at huske noget jeg lovede til årets hyggeligste workshop. Så hvis du ikke allerede er ved at kløjs i æbleskiver, pebernødder, brune kager og klejner, så kommer her, som lovet, opskriften på mine lemon poppy kagekranse med hvid chokolade og et strejf af lakrids HEP!

Lemon poppy kagekranse

Det er jo heldigvis således at når man selv er kage-chefen, så kan man vælge at bage sin helt egen yndlingskage, og det var lige det jeg gjorde til dette års kranse workshop (3 dage i træk). Der var mange som spurgte efter opskriften, og som lovet kommer den lige her.

til 8 små kager:

125 gr smør røres med 125 gram sukker til det er lyst og blødt.

rør 2 æg i , et af gangen.

Fold forsigtigt revet skal af 2 citroner, 125 gr. mel og 1/2 tsk. bagepulver i med en metalske.

Hæld dejen i smurte forme og bag ved 200 grader i ca 15 min.

Imens kagerne bager, laver du citronsiruppen ved at blande 80 gr. sukker og saften fra 2 citroner. Kog det op i en lille gryde til sukkeret er smeltet.

Når kagerne er kølet af, prikkes de og med en gaffel og siruppen hældes over indtil den er forsvundet i alle hullerne i kagerne.

Og så skal du lige tvinges til at se hvor fint og hyggeligt vi havde det til de tre workshops, og hvor smukke kranse mine dygtige kursister fik lavet ( ;

Når du skal pynte kagerne:

Smelt en plade hvid chokolade over vandbad, eller i microovnen. Hæld det over kagerne, og lad det gerne løbe lidt ned af siderne. Drys med et strejf af lakridspulver.

Jeg har pyntet kagerne med glimmer iskrystaller fra Søstrene Greene, opsatsen er fra Nordal Interiør, og formen til kagerne er købt i den labre køkkenforretning der ligger i kødbyen.

Nogle af jer spurgte også efter opskriften på den hvide gløgg, og den kan du se HER

(Og minsandten om kageopskriften ikke også ligger der i en lidt anden variant)

 

Rigtig god fornøjelse med kagebageriet.

Og HUSK at holde øje med blogge her, eller min INSTA, for der skriver jeg når jeg laver workshops igen.

 

Stort Jule kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

2 kommentarer til “Julefred og verdens bedste kage”

  1. Lene Jespersen

    Undskyld men jeg er nødt til at spørge: hvorfor er det vigtigt at der bliver rørt med en METAL-ske?

    1. Hej Lene,
      Grunden til at man vælger en metalske, er at den er helt ren. En trægrydeske kan overføre madrester og i værste fald smag fra andre ting. Det er ikke livsnødvendigt, snarere lidt nørderi ( ;
      God fornøjelse med bagningen
      KH Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.